Om Lars Højby-Lund

Født til bygge-pladsen. Jeg har ikke fået navnet Lars murer af tilfældighed. Som dreng syntes jeg, det var sjovere at være arbejdsdreng på byggepladsen end at gå med aviser. Som 19 årig fik jeg mit svendebrev, og siden har jeg været vidt omkring i murerfaget.

Stor erfaring. Inden jeg blev selvstændig murermester har jeg arbejdet som formand for et murersjak i et stort landsdækkende håndværkerfirma. I dag arbejder jeg på store, prestigeprojekter i Ørestaden. Jeg renoverer fredede ejendomme på Sydsjælland. Og jeg laver småopgaver af alle slags for private. Min erfaring og baggrund har givet mig stor viden og indsigt – ikke bare om murerfaget, men om alle dele af byggeri. I dag samarbejder jeg med andre håndværkere og specialister, som jeg kan stå fuldt og helt inde for. På den måde kan jeg styre totalentrepriser, der rækker udover mit eget fagområde.

Jeres fordel: Jeg er bare mig selv. Ingen stor vognpark og intet firma-domicil. Det er mig, I får ud i jeres bolig som murer eller byggeleder. På den måde kan jeg fuldstændig stå inde for arbejdet – og samtidig tilbyde en meget rimelig pris for mit arbejde. Jeg er murer af ”den gamle skole”. Jeg er stolt over af at være murer, og jeg vil udføre mit arbejde, så kunden bliver helt igennem tilfreds. Aftalerne skal overholdes, både når det handler om tid, kvalitet og pris. Hos mig kommer der ingen uventede efterregninger. Og når arbejdet er udført, rydder jeg selvfølgelig op efter mig selv.

Min drivkraft har altid været min lyst til at levere et rigtigt godt stykke arbejde, der kan virkeliggøre folks drømme og idéer gennem godt håndværk. Så simpelt er det.

Første skridt er jeres. Ring til mig og lad mig hjælpe Jer med at løse jeres udfordring. Stor eller lille.